Jupiter | Viaduktvej 9| 4760 Vordingborg | Tlf. +45 27 54 14 33| E-mail: infojupiter@startskuddet.dk
Alle mennesker har brug for rum til at udvikle sig, og det får du på Jupiter. Vi har mange års erfaring med at skabe en god hverdag for vores beboere, og vi ved, at alle kommer med deres egen unikke forhistorie.
Din baggrund er dine fortællinger, og de vil følge dig resten af dit liv. Du skal bygge en fremtid på grundlag af din livserfaring og kan hos os supplere med at skabe nye fortællinger, der kan forme en bedre fremtid.
Jupiter er et fællesskab ligesom alle andre steder, hvor der er flere mennesker samlet. Der er andre beboere og der er en personalegruppe med ansvar for hverdagen. Vi anerkender, at du har dine behov og ønsker, og der er plads til dig, når du giver plads til andre.
Du har mulighed for at komme på besøg, inden du flytter ind. Så viser vi rundt, og du kan måske hilse på en eller to af de beboere, som bor på Jupiter.
Når man bor på Jupiter, er det med en kommune som ansvarlig myndighed, og der er en såkaldt handleplan for din tid hos os. Det betyder, at der er nogle vilkår, som både du, som borger og vi som botilbud skal leve op til. Derfor er det vigtigt for os, at inddrage dig hele tiden, og du har indflydelse på både din hverdag og de planer og mål, der lægges i samarbejde med dig og din kommune.